Træning i Langeskov CK … NU fra kl. 17:00 resten af sæsonen

Hvor og hvornår?

  • Vi mødes foran PlanB på parkeringspladsen ved centerets sydvendte arealer.
  • Vi træner tirsdag og torsdag resten af sæsonen kl. 17.00 samt lørdag kl. 09:00.

Før træning

  • VIGTIGT: Meld dig til træning i KALENDEREN, så vi kan planlægge træningen på forhånd (ruter, eventuelle grupper m.v.)
  • Mød ikke op til klubtræning, hvis du eller en i din husstand har været syg i løbet af de seneste 14 dage – det gælder også, hvis du bare har haft småsymptomer, for du skal være helt symptomfri og rask, så du ikke risikerer at udsætte andre for smitte
  • Mød ikke op til klubtræning, hvis du er i risikogruppen
  • Vi må på intet tidspunkt samles flere end 50 personer – hverken før, under eller efter træning.
  • Vi aftaler træningen, så vi typisk kører i mindre grupper og så de ikke risikerer at ”smelte sammen”

Under træning

  • Hold minimum 1 meters afstand til hinanden til alle tider
  • Kør med større afstand ved intervaller/sprint/bakketræning eller andre hårdere øvelser
  • Spyt og snyd næse i tøjet – ikke ud i luften – og gør det altid alene bag gruppen
  • Undgå al fysisk kontakt og hold god håndhygiejne – medbring gerne håndsprit
  • Medbring selv slange, patroner, pumpe, dækjern, vand, energi mm. – brug ikke andres værktøj eller vand
  • Fald ikke tilbage, og skift ikke gruppe ved defekt – kør hjem denne dag, hvis benene ikke er til den hurtige gruppe 
  • Kør gerne i mindre grupper og gerne med den samme gruppe hver gang, så I i det tilfælde, at en rytter testes positiv for coronavirus, kun behøver at lukke ned for denne ene gruppes klubdeltagelse og ikke for alle andre, som han eller hun kan have været i kontakt med

Du kan finde en uddybende vejledning, der løbende vil blive opdateret her.