Vi har nogle spændende cykelløb i horisonten, og vi er glade for at kunne meddele, at cykelklubben vil betale deltagelse i tre udvalgte løb: Enkelstart i Åsum, Alpetramp og Grejsdalsløbet. Dette er en mulighed for alle jer, der ønsker at prøve kræfter med både enkeltstart og udfordrende motionsløb.
Enkelstart i Åsum
Dette løb finder sted allerede nu på lørdag d. 14. september, og er et klassisk enkeltstartsløb på 28 km. Du kan finde flere detaljer i den officielle indbydelse her. Tilmeldingen er desværre lukket, men der er mulighed for eftertilmelding på dagen. Hvis du deltager, så giv besked på langeskovck@gmail.com – skriv navn og mobilnummer, så refunderer vi deltagergebyret via MobilePay.
Alpetramp
Er du klar til en efterårsdag i de Sydfynske Alper? Alpetramp, som afholdes d. 20. oktober, byder på udfordrende stigninger og flotte landskaber. Det er muligt at køre en rute på 62 km eller 121 km. Du kan læse mere om løbet her. Tilmeld dig i kalenderen senest d. 17. oktober kl. 12.
Grejsdalsløbet
Motionsløbenes forårsklassiker, der finder sted d. 11. maj 2025, har forskellige distancer og også en gravelrute – så der er noget for enhver smag, men garanti for højdemeter i benene. Læs mere om løbet her. Tilmeld dig i kalenderen senest d. 23. april 2025.
OBS: Hvis du tilmelder dig et løb, men ikke deltager alligevel, skal du selv betale deltagergebyret .
Vi håber at se mange af jer til et eller flere af løbene. Det er en godmulighed for at teste formen, udfordre sig selv eller bare have en hyggelig dag med dine klubkammerater. Husk også at tilmelde dig til Klubmesterskabet og den efterfølgende klubfest i kalenderen!